Erantis

Ridehuset i Århus
Mellem rådhuset og kunstmuseet Aros
 

 



Ingerslevs Boulevard



*







Ridehuset set fra gavlen ind mod pladsen foran Musikhuset.

Ridehuset i Århus fungerer som en lille multihal i centrum af Århus. Koncerter, udstillinger, messer, markeder af enhver art lægger Ridehuset lokaler til året rundt.

Ofte er der tale om kulturrelle arrangementer, men bygningen kan lejes af alle og benyttes også til mere kommercielle events, herunder mindre messer.

Ridehuset består grundlæggende blot af ét stort rum. Bygningen har næsten færre muligheder end en almindelig sportshal. Eneste faciliteter er toiletterne i kælderen. Det der gør den speciel, er den rustikke charme og først og fremmest placeringen:

Mad-messe i Ridehuset
MAD-Messe i Ridehuset

Ridehuset ligger midt i Århus. Kun fem minutters gang fra banegården og Rutebilstationen. Den ligger på hjørnet af Vester Allé og Frederiks Allé umiddelbart overfor Rådhuset og med Musikhuset og Kunstmuseet Aros som naboer.

Netop på grund af den centrale placering i Århus er Ridehuset et populært sted for mindre arrangementer.

Under Århus Festuge bruges det blandt andet til arrangementet Smells like Teens - alkoholfrit musiksted for teenagere. I omkring en måned op til jul besættes Ridehuset af Byens Julemarked. Udover de faste arrangementer holdes små mode-messer, økologisk messe, MAD "gourmet" messe, koncenter og meget andet. 

Ridehuset
Ridehuset set fra den anden side af Frederiks Allé ved Århus Rådhus

Bygningen er - som navnet siger - oprindelig bygget til ridetræning. Den indgik i Rytterkasernen som nabohuset Officérsbygningen også var en del af. Rytterkasernen og Ridehuset blev bygget i 1876-1877 og er tegnet af arkiteken C. Lange.

Mellem de to bygninger og Musikhuset ligger Officerspladsen som også benyttes i forbindelse med større arrangementer, blandt andet under Århus Festuge, hvor spejlteltet er placeret på pladsen. Om vinteren etableres normalt udendørs skøjtebane udenfor Ridehuset ud mod Frederiks Allé..

Jacob Haugaards toilet
"Jacob Haugaards toilet".
Ridehuset ses i baggrunden.

På officérspladsen står en hvid træbygning som i folkemunde går under navnet Jacob Haugaards toilet, fordi et pissoir på officérspladsen var blandt hans første valgløfter, da multikunsteren stillede op til Folketinget for SABAE - Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer. Toiletbygningen er bygget med inspiration fra Cirkus Miehes ridetelt i Rold Skov, og Jacob Haugaard tog det første spadestik, da bygningen blev rejst. Toilettet er dog desværre kun åbent, når der er arrangementer i Ridehuset eller på officerspladsen.

Ridehuset i Århus
Ridehuset er har bevaret sin smukke gamle konstruktion. Bemærk træbjælkerne langs væggene, som bærer taget.

Officérsbygningen rummer primært kontorer for Kulturhus Århus som omfatter en række kulturprojekter omkring teater, dans, billedkunst og musik. Lokale kunstprojekter tilbydes gratis midlertidige kontor-faciliteter i bygningen.

Ridehuset er på 900 m2 og rummer 1130 ståpladser. Officérspladsen udenfor er på 2000 m2.

Ridehuset og Officérspladsen administreres af Kulturhus Århus.

Se nærmere oplysninger om mulighed for at leje Ridehuset og Officerspladsen.

Officersbygningen og officerspladsen
Den statelige officersbygning og officerspladsen ligger ud til Vester Allé mellem Ridehuset og Kunstmuseet Aros