Mens de fleste almindelige mennesker vælger den samme lokale kirke til at døbe deres børn, har kongefamilien tradition for at holde dåb for deres børn i forskellige kirker - således er Kronprins Frederik døbt i Holmens Kirke i København, mens hans bror prins Joachim er døbt i Århus Domkirke.

Men uanset hvor kongefamiliens børn døbes, bliver de altid døbt i den samme døbefont og dåbsfad og med vand fra den samme guldkande.

Sådan har det været siden 1671, hvor kronprins Frederik (senere Kong Frederik d. 4) blev døbt i det kongelige dåbssæt. Siden prins Chistian (d. 10.) er de kongelige også blevet døbt i den samme dåbskjole.

Det kongelige dåbssæt blev taget i brug kort efter, at enevælden blev indført i 1660. Da kongedømmet endeligt blev gjort formelt arveligt, bidrog dåbsfadet til at synliggøre arvefølgen ved, at navne og dåbsdato på de arveberettigede til tronen blev graveret ind i dåbsfadets underside: I alt er 22 kongelige navne fra perioden 1671-1749 indgraveret i fadets bund.

Da der ikke var plads til flere navne, satte man en guldplade på fadets underside, hvor yderligere syv kongelige navne fra 1750-95 er indgraveret. Siden er traditionen med at indgravere navnene stoppet.

Døbefonten er i delvist forgyldt sølv og er udført af guldsmedene Gödert Bodtstede og Christian Mundt 2. i Hamburg omkring 1660.

Dåbsfadet menes at være omkring ti år yngre og er fremstillet af guldsmeden Hinrich Lambrecht 2. - ligeledes fra Hamburg. I bunden af fadet ses Johannes Døberen som døber Jesus i Jordan-floden. Ovenover ses Gudfader og Helligåndsduen.

Døbefonten har ingen religiøse motiver, og faktisk er man i tvivl om det oprindelig er fremstillet til dåb. Oprindelig kan det have været et vaskefad (toiletgarniture) som stod i de fleste soveværelser før i tiden. Fonten stod oprindelig på Københavns Slot men blev overflyttet til Rosenborg Slot i 1720. Dåbsfadet har imidlertid altid været på Rosenborg sammen med de kongelige regalier (krone, scepter o.s.v.).

Døbefonten står i dag i Riddersalen på Rosenborg Slot, mens dåbsfadet med kande og lysestager står sammen med regalierne i det underjordiske skatkammer. Det er jo i guld og derfor betragtelig mere værdifuldt end døbefonten.

Da det kongelige dåbssæt altid har skullet transporteres fra kirke til kirke er der også en særlig transportkasse til døbefonten. På grund af alder er den dog nu så skrøbelig, at den ikke længere benyttes.

Dåbskjolen som kongehuset benytter er markent nyere. Den blev syet til prins Christian d. 10's dåb i Christiansborg Slotskirke i 1870. Siden er en række kongelige døbt i den: Carl (senere: Kong Haakon 7. af Norge), Prins Harald, Prins Gustav, Prinsesse Louise, Prinsesse Thyra, Prinsesse Dagmar, Frederik 9., Arveprins Knud, Dronning Margrethe, Prinsesse Benedikte, Dronning Anne-Marie, Prinsesse Elisabeth, Grev Ingolf af Rosenborg, Grev Christian af Rosenborg, Kronprins Frederik, Prins Joachim og Prins Christian.

Dåbskjolen er syet af brysselerkniplinger, som Christian 10.s mor, Dronning Lovisa, købte i Belgien. Dåbskjolen har slæb, et taljesilkebånd, et pudebetræk, en hagesmæk samt et tyndt organza ”forklæde”

Links:
Kronprinsparrets hjemmeside
Kongehusets hjemmeside