Fredensborg Slot set fra indgangen. Kancellihuset ligger til højre slottets hovedbygning. Foto: Lennard Nielsen / Visit Denmark.

Det er efterhånden en tradition, at større kongelige familiebegivenheder og fester holdes på Fredensborg Slot. Traditionen stammer fra kong Christian d. 9 - også kendt som Europas svigerfar - som samlede sine familie fra fra hele Europa til fest og ferie på Fredensborg - de såkaldte Fredensborg-dage i slutningen af 1800 tallet.

Slottet er efter danske forhold stort. Det har 1142 værelser og har en park på 120 hektar - med næsten 45 hektar græsplæner, hvilket gør den velegnet til sommerfester med mange gæster. Alene på slottet kan 70 kongelige gæster overnatte. Herudover er der komfortabel plads på den nærliggende kro til flere gæster.

Store dele af den smukke park ved Fredensborg Slot har fri adgang for publikum. Kancellihuset ses her til højre for det spadserende par på kirke-pladsen foran slotskirken ved Fredensborg. Foto: Cees van Roeden / Visit Denmark.

Grunden til slottet blev lagt allerede under Frederik d. 3 i 1600-tallet. Dronning Sofie Amalies kammertjener Jacob Pedersen byggede et "Hollandsk Hus", hvorfra der blev etableret de syv alléer, som også i dag udgår fra Fredensborgs Stjerneplads. Tæt ved den nuværende kro havde dronningen en ladegård, Østrup, som Frederik d. 4 senere overtog og rev ned. I stedet byggede han et landhus og i 1722 et ét-etages slot - første fase af det nuværende Fredensborg Slot. Slottet blev bygget af J.C. Krieger som også har tegnet Fredensborg Slotskirke i hollandsk påvirket barok. Under Christian d. 6 og Frederik d. 5. blev slottet udbygget både i højden og i omfang. Der blev etableret jagtstier langs de syv gamle alléer. Marmorhaven med skulpturer af J. Wiedewelt og Nordmandsdalen med skulpturer af J.G. Grund blev etableret.

Fra slutningen af 1700 tallet mistede kongefamilien interessen for slottet, og det blev kun sjældent brugt. Slottet begyndte at forfalde. Det blev brugt til kontorlokaler, kancellihuset blev benyttet som aftægtsbolig for pensionerede embedsmænd og i en periode blev dele af slottet endda brugt som kaserne. Dog blev parken omdannet i engelsk stil i denne periode.

Under Christian d. 9 fik slottet imidlertid en ny storhedstid. Kongen, som via sine døtre leverede dronninger til såvel England, Grækenland og Rusland, samlede sin internationale familie på Fredensborg Slot, som derved blev et af de mest populære kongeslotte i Europa. Der går historier fra disse dage om, hvordan den russiske zar Alexander d. 3 nød at være væk fra formelle pligter i Skt. Petersburg. Angiveligt skulle nogle af de øvrige kongelige have klaget over uartige børns opførsel, som imidlertid viste sig at være den kåde zars værk. Under de mange fester blev det en tradition, at besøgende konger og præsidenter skrev deres navn med diamant på slottets vinduer ud mod parken. Denne tradition holdes stadig i hævd. Senest har bl.a. USA's præsident Bill Clinton skrevet sit navn på en af Fredensborgs ruder.

Blandt de kongelige fester som er holdt på Fredensborg er forlovelsen mellem prinsesse Dagmar og storfyrst-tronfølgeren af Rusland d. 23. juni 1866. Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og prins Joachim har alle holdt bryllup på slottet, ligesom dronningen har fejret sølvbryllup her. Senest døbes kronprinseparrets nyfødte prinsesse i slotskirken med efterfølgende fest på slottet.

Som enkedronning boede dronning Ingrid på slottet i sine sidste år, når hun ikke var på Amalienborg eller Gråsten Slot. Her boede hun i kancellihuset, som senere er nyindrettet og overtaget af Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. De bor her sammen med prins Christian og den nyfødte prinsessse.

Parken ved Fredensborg er delvist inspireret af fransk barok af den type, som kendes fra bl.a Versailles i Frankrig og Peterhof i Rusland. Dog med et mere moderat nordisk udtryk. I en stjerneform udgår syv alléer - oprindeligt jagtveje - som kan føres helt tilbage til 1600 tallet - længe før det nuværende slot blev bygget. Foto: Thomas Nykrog / Visit Denmark

Links:
Slots- og Ejendomsstyrelsens slotsbeskrivelse

Kongehusets hjemmeside