Omkring to kilometer af de lange grubegange i Mønsted er oplyst, og kan blive et ganske farligt eksperiment at bevæge sin ind i labyrintens mørke del.

Danmark er ikke et bjergland med drypstenshuler som i Frankrig og Spanien eller dybe kulminer som i Kina. Netop derfor er kalkgruberne i Mønsted og Daugbjerg særligt bemærkelsesværdige, da de er de eneste steder i landet, hvor man kan bevæge sig over store afstande under jorden.

Med over 60 kilometer gange er Mønsted Kalkgruber en labyrint af huler, som giver luft til fantasien om både landevejsrøvere og overnaturlige væsener. Den har da også været brugt som kulisse i adskillige filmoptagelser heriblandt julekalenderen Absalons Hemmelighed. At kalkgruberne er beboet af tusindvis af flagermus, forstærker blot det eventyragtige ved at besøge gruberne.

Der er flere mindre søer i gruberne

Kalkgruberne har siden vikingetiden været brugt til at udvinde kalk til byggeriet. I slutningen af vikingetiden og begyndelsen af middelalderen byggede man næsten 2000 kirker af sten i Danmark. Til at binde stenene sammen brugte man mørtel, lavet af sand og brændt kalk. Det blev starten på den tusindårige udvinding af kalk i Mønsted og Daugbjerg. Brydningen af kalk fortsatte i Mønsted helt frem til 1953.

Man ved, at Ribe Domkirke, Borgen i Spøttrup og Gottorp Slot i Schleswig er bygget med kalk fra Mønsted, men sandsynligvis rummer kirker som Århus Domkirke og hundredvis af andre jyske kirker kalk fra Mønsted eller Daugbjerg. 

Mønsted Kalkgrube består af en åben og en lukket mine. Den åbne mine kunne udgraves i tørre perioder om sommeren, men i vinterhalvåret blev kalken omdannet til pløre, og derfor var det nødvendigt at grave kalken ud gennem minegange som igennem årene er blevet længere og større. Nogle af gangene er så lave og smalle, at man næsten må kravle igennem, mens andre er så store, at de ville kunne rumme en kirke.

De lave gange afbrydes af højloftede sale, og flere steder skal man bevæge sig op via trappetrin hugget ind i kalken

I århundreder foregik udgravningen af kalk på en meget primitiv og tilfældig måde, som både var ineffektiv og livsfarlig for de omkringboende som foretog udgravningerne. Det var først da kong Frederik d. 6. besøgte kalkgruberne og blev forfærdet over forholdene, at man besluttede at modernisere minedriften.

Kongen gav 500 rigsdaler til forsøg med mere moderne minedrift, og målet var først at modernisere Daugbjerg Kalkgruber, men da den daværende ejer modsatte sig det, faldt valget i stedet på Mønsted, som i løbet af 1800 tallet øgede produktionen og centraliserede kalkbrænderiet på et ét Kalkebrænderi. Indtil da havde hovedparten af kalkbrydningen været foretaget af lokale bønder som bierhverv, men med den industrielle udvikling ansattes fuldtidsarbejdere, og med dem opstod landsbyen Mønsted.

Inde i gruberne er der etableret et en lille multimedie-biograf over en lille sø. Her bruges kalkvæggene til at vise film og billeder

Igennem sæsonen har både Mønsted Kalkgrube og Daugbjerg Kalkegrube særlige arrangementer som flagermuseture, botaniske arrangementer m.v. Mønsted Kalkgruber holder igennem sommeren en række koncerter med violinisten Anker Buck, som ejede minen, før Staten overtog den I 1997. Han og en række gæstesolister holder koncert i det gamle kalkbrænderi og nogle gange nede i selve hulerne, ligesom det gøres i drypstenshuler andre steder i Europa, blandt andet i Nerja i Spanien.

Både i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber yngler tusindvis af flagermus. Gruberne menes at være det sted i Europa, hvor flest flagermus er samlet på ét sted. Alene Mønsted skønnes at være vinterhi for over 10.000 flagermus. Hovedparten af flagermusene er Vandflagermus, men også Damflagermus, Frynseflagermus og Skægflagermus. Herudover er der om vinteren enkelte Langørede Flagermus som søger ly i gruberne.

Flagermusene kommer fra store del af Jylland, hvor de yngler. Allerede i slutningen af juli ankommer de første flagermus til kalkgruberne. De sidste ankommer i november, for om foråret atter at flyve ud og fordele sig rundt i Jylland. Under besøg i gruberne kan man godt være heldig at se flagermus suse forbi. Ligesom på Møns Klint og andre stærkt kalkrige områder rummer naturen en række sjældne blomster, heriblandt flere arter af kodriver.

Kalkværket på Mønsted Kalkgruber som rummer en udstilling om kalk, kalkgruberne og flagermus. Det er også i kalkværket, koncerterne holdes.

Mønsted Kalkgruber er ejet af Staten, mens Daugbjerg Kalkgruber fortsat er i privat eje. Begge gruber bruges til lagring af ost, idet den konstante temperatur og høje luftfugtighed er ideel til formålet. I Mønsted Lagres Arlas Grubeost, som især eksporteres til det tyske marked.

Det er uklogt at tage sit pæneste tøj på i kalkgruberne. Gode sko eller ligefrem støvler er ikke nogen dårlig idé. Udover enkelte søer, kan der mange steder ligge vand i gangene, og i de laveste gange må man bukke sig og risikerer at få kalk på tøjet. Hulerne holder en konstant temperatur på 8^o C og en fugtighed på 98 procent, så påklædningen skal være varm nok som på en efterårsdag. Herudover er det en god idé at medbringe god lommelygte, så man kan kigge ind i mørke huller og måske finde fossiler i kalken

Af hensyn til risikoen for at få sten og kalk i hovedet under besøget udleverer Mønsted Kalkgruber hjelme til turisterne. Det er dog frivilligt om man vil bære dem.

I den åbne del af Mønsted Kalkgruber er der et smukt naturområde med græssende geder og en sø, som let kan danne rammen om en lille picnic.