Der er i Danmark tradition for at spise gås eller and Mortens Aften d. 10. november - aftenen før dagen for Morten Bisp, som falder d. 11. november. Traditionen bygger på historien om biskoppen Martin af Tours fra 300-tallet, som i Danmark har fået navnet Morten Bisp.

Selv om traditionen med at spise gåse- eller andesteg bygger på næsten 1700 år gamle myter, er den sandsynligvis først opstået omkring 1500-tallet - og kom endda senere til Danmark.

Traditionen bygger på legenden om, at befolkningen i den franske by Tours ville gøre Morten til biskop. Den fromme og ydmyge Morten var imidlertid ikke interesseret i værdigheden og for at undslippe folkets krav, gemte han sig i en gåsesti. Her skræppede gæssene imidlertid op og afslørede ham, hvorefter han modstræbende blev udnævnt til biskop - deraf navnet Morten Bisp.

Idéen om at spise gåsesteg eller andesteg Mortens Aften bygger på historien om, at han efterfølgende benyttede sin magt som biskop til at dekretere et krav om, at man én gang om året skulle dræbe de forræderiske gæs og spise dem. Dette bud er så blevet en del af d. 11. november, som er hans begravelses-dag og dagen, hvor han fejres som helgen. Som det er tradition i Danmark starter festen dagen før (fx. Juleaften og Skt. Hans aften) . Her spises gås Mortens Aften d. 10. november. Ofte erstattes gåsen med and, da gås traditionelt har været en dyr spise - i de senere år givetvis også, fordi anden passer bedre i størrelsen som måltid for en traditionel kernefamilie. Så de stakkels ænder må ofte bære straffen for gæssenes illoyale optræden overfor Morten

Mortens liv
Det vides ikke præcist, hvornår Morten blev født. Ofte angives han at være født i år 336 men 316 kan også være hans fødselsår. Han døde imidlertid d. 8. november 397 og han blev således enten 61 eller 81 år gammel. Begravelsen fandt sted d.. 11. november - helgendagen for Morten Bisp. I katolske lande fejres han som helgen på denne dag, mens det i den ortodokse kirke fejres dagen efter - d. 12. november.

Morten blev født i Ungarn som søn af en romersk officér. Landet var på det tidspunkt en del af det romerske rige. Som 15-årig blev Morten optaget i det romerske kavaleri og blev tre år senere udstationeret i det nuværende Frankrig.

Skulptur af Martin af Tours (Skt. Morten) i domkirken i Lucca i Toscana. Kirken har fået navn efter ham. Skulpturen forestiller Martin (Morten) i den berømte situation, hvor han deler sin kappe i to med sit sværd for at give halvdelen til en tigger, som mangler tøj.

Fra hans tid som soldat stammer én af de mest berømte fortællinger om Morten, som skulle have mødt en fattig tigger, som kun havde klude til at beskytte sig mod kulden. For at hjælpe staklen tog Morten sit sværd og skar sin kappe i to stykker, hvoraf han gav tiggeren det ene. Ifølge legenden drømte Morten samme nat, at han mødte Jesus, som fortalte, at det i virkeligheden var ham han havde mødt i skikkelse af tiggeren.

På grund af sin stærke tro forlod han ret hurtigt hæren. Angiveligt erklærede han i den forbindelse, at han var Kristus' soldat og derfor ikke kunne gå i krig. Han blev i stedet munk i et kloster i Politiers i Gallien. Han menes også at have levet som eremit på øen Gallinara (Isola d'Albenga).

I Politiers opnåede han et ry som en meget from mand, og en stor del af befolkningen i det nærliggende Tours ønskede ham derfor som biskop. Herfra stammer beretningen om, at han skulle have gemt sig i gåsestien for at undgå at blive biskop - men at gæssene skræppede op og afslørede ham, hvorefter han i år 371 udnævntes til Biskop af Tours.

Morten døde d. 8. november år 397 og er begravet i Tours. Der er bygget en stor kirke over hans grav, som er et yndet stop for pilgrimme på vej mod Santiago de Compostela. Martin af Tours har givet navn til adskillige kirker, heriblandt domkirken i Lucca i Toscana. Også reformationens fader, Martin Luther som var født 10. november, blev opkaldt efter Martin af Tours.

Efter helgenkåringen fejredes Sankt Martins dag. Martinsfest fejres stadig visse steder i blandt andet Tyskland. I de franske kongers slotskapel .Sainte Chapelle opbevares en angiveligt Martins kappe, La Cappa / Capella (lille kappe) som relikvie. Herfra stammer ordet "kapel", som også benyttes på dansk.

Traditionen med at spise gåse eller andesteg på Mortens Dag eller Mortens Aften kendes i Tyskland fra 1500-tallet. Den er på dansk første gang omtalt på tryk i år 1616 - altså 80 efter reformationen, hvor dyrkningen af helgener officielt ophørte. Det har dog nok været en velkommen undskyldning for at spise fersk kød, som ofte var rigeligst til rådighed på denne tide. Man har jeg jo traditionelt slagtet om efteråret, hvor der var mindre foder. I lange perioder resten af året har man ofte måttet tage til takke med saltet, røget eller på anden vis konserveret kød.

Kristendom.dk

Wikipedia

Den store Danske

Historie-Online