Flemming Flindts Enetime er et værk, der ikke alene har gjort sig i Danmark, men også internationalt. Det er et fremragende eksempel på, hvad scenisk kunst er og kan. Skabt til dansk tv i 1963 blev Enetime året efter overført til scenen både i Paris og på Det Kongelige Teater i København.

Forlægget for Enetime er den absurde, dramatiske forfatter Eugène Ionescos skuespil La Leçon. Skuespillet er en dæmonisk besættende historie om en gal matematik- og sproglærer, der dræber sine elever. I Flindts version er den gale lærer blevet en syg, sadistisk danselærer.

Flemming Flindt foregriber her – som i sine værker i øvrigt – en international “world theatre”-bølge, som er blevet langt tydeligere i dag end dengang, han skabte sine værker. Denne bølge indbefatter blandt andet, at man lader sin genre – her balletten – svømme ud over egne grænser og spille sammen med og lade sig inspirere af andre genrer.

Flemming Flindt er også en typisk repræsentant for auteurkunstneren, der skaber, iscenesætter og indimellem selv optræder.

Musikken er et foruroligende, filmagtigt partitur af franskmanden Georges Delerue. Flindt er dybt original og nyskabende i sin brug af og sans for at indføre psykologisk realisme, ægte karakterer, en næsten thrilleragtig energi samt en bunden erotik i en ellers ofte abstrakt kunstart. Alligevel er de stærke, symbolladede billeder, som også er en styrke for balletten som genre, i høj grad til stede. Også i Bernard Daydés suverænt meddigtende kælderdekoration.
 
Enetime blev opført første gang på dansk tv den 16. september 1963, på Opéra Comique, Paris den 6. april 1964 og på Det Kongelige Teater den 1. oktober 1964.

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget.