Schlagerne, revyviserne og filmsangene havde især i 1930’erne og 1940’erne komponisten Kai Normann Andersen som hovedfigur. Han vakte lykke i samtiden med sine kække, veloplagte og altid elegante frembringelser og har gjort det lige siden. De fleste af hans sange besidder en underfundig charme, undertiden med en overraskende melodisk twist, som gør, at man aldrig helt ved, hvad den drevne tonemester har i ærmet. Den schlagertradition, Kai Normann Andersen overvejende arbejdede inden for, kom oprindelig fra Tyskland, men han formåede at gøre den helt til sin egen ved hjælp af sin enkle og undertiden næsten naive stil, der på forunderlig måde kunne lyde så dansk, ikke mindst når han som f.eks. i ‘Drømmeland’ skrev sig tæt ind på børnesangstraditionen. 
   
I besættelsestiden fik hans musik en mere reflekterende tone, hvad der klædte den, sådan som man især kan høre det i to af hans måske mest kendte sange, nemlig den stilfærdige protestsang mod besættelsesmagten, ‘Man binder os på mund og hånd’ (1940) og den carpe diem-agtige ‘I dit korte liv’ (1942). Begge med tekst af Poul Henningsen, begge fremført og indspillet af Liva Weel, og begge stadig i levende erindring. Førstnævnte var at finde blandt de tre øverst placerede melodier, da Berlingske Tidendes læsere i december 1999 kårede århundredets sang, ligesom den – ganske vist uden Kai Normann Andersens melodi – blev relanceret af hip hop-gruppen Outlandish i 2004. ‘I dit korte liv’ er tilsvarende at finde på Kim Larsens album Sange fra glemmebogen fra 2001.
 
(Alle sange kan høres i originalindspilningerne på anatologien Kai Normann Andersen: De bedste, vol. 1-3 (Danica, 1996).

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget.