“Tak Corinna, gamle skræv, siger jeg og letter mig fra hendes langthenglidende legeme, tak for din trofaste taknemmelighed og til lykke med deres nye snak om skønheden. Der ligger du, gamle jernbanelegeme og forsvinder med to modsat uendelighedspegende ben, din dusk, din mave og dine patter og jeg siger igen tak og gud fri mig vel.”
 
Og andre historier er en novellesamling, som også er en slags roman.

Mærkeligt nok! Skønt hver af de 23 historier samler sig om sin egen begivenhed og sit eget persongalleri, går der alligevel en vækstlinje igennem samlingen. Forrest står en fortælling, der hedder ‘Bevidstheden’, og som forsøger at skildre det moment, hvor bevidsthed for første gang dannes i et meget lille barn, og dets sprog langsomt indfinder sig. Derefter bevæger værket sig ind i lidt større børns og unges erfaringer for at slutte i den næsten voksnes verden. 

Værket samler sig især om den hudløse modtagelighed hos børn på grænsen til puberteten, ængsteligt og fascineret stående over for kønnets mysterium. Ofte undersøger historierne selve det spørgsmål, hvorfor noget huskes og nedtegnes i erindringen, mens andet forsvinder i glemslen. Her er erindringer om spændende øjeblikke i en amagerdrengs opvækstår under besættelsen, om det første møde med den såkaldte børnelokker, om det lamslående og tryllebindende syn af de mange tissemænd på badeanstalten, om erfaringen af det homoseksuelle i dets daværende fordækthed og om det uimodståelige og dog så skræmmende møde med den kvindelige seksualitet og de tidlige samlejers mysterium. 

Fortællingerne inddrager provokerende og modigt barnets og den unges ucensurerede sansninger, de fortæller også det, som kan forekomme ækelt eller frastødende, og som ved værkets udgivelse forekom udfordrende for den borgerlige normalbevidsthed. 

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget.