“For det vidste han nu, at han var født til paa sit Omraade at blive Morgenvækkeren og Banebryderen i dette dorske Samfund af tykblodede Præste- og Degnesønner.”
 
Lykke-Per er romanen om en ung mand, der drager ud i verden for at realisere sig selv som den, han mener, han er: en erobrer. Tiden er sidste fjerdedel af det 19. århundrede, hvor industrialiseringen bryder igennem i Danmark, og overleverede, men magtfulde nationalromantiske og kristelige synsmåder kæmper mod den fremstormende naturvidenskab. 

I oprør mod sit livsforsagende præstegårdshjem vælger Per at læse til ingeniør, og i lang tid kæmper han for sit store projekt: et kanalsystem forbundet med en ny havn på Vestkysten, der skal tage konkurrencen op med Hamburg. Planer om at udnytte havets bølgeenergi har han også. Forlovelsen med en pige af rig familie giver ham mulighed for en studierejse til udlandet. Tilsyneladende skyer Per ingen midler. Selv kærligheden bliver et redskab til at nå målet. Men efterhånden kommer han i tvivl om sig selv, og det er også, som om den arv fra barndomshjemmet, han gjorde op med, rummer sandheder om tilværelsen, der ikke er til at komme uden om. 

Igennem Pers livsforløb tegner Henrik Pontoppidan et omfattende billede af Danmark og dets mennesker i en brydningstid. Og han stiller spørgsmål til den personlige identitet og eksistensens grundvilkår. Han gør det med psykologisk indsigt, karakterskabende evne og spillende iro-ni. I den europæiske realistiske romans historie er Lykke-Per en milepæl.

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget.