SULT er en af de mest originale og særegne film i dansk filmhistorie. Den bygger på den norske forfatter Knut Hamsuns gennembrudsroman og er en af de ganske få romanfilmatiseringer, der fuldt ud tåler sammenligning med forlægget.

Filmen havde premiere samme år som Morten Korch-filmen Krybskytterne på Næsbygaard. Men SULT står som en ekstrem modsætning til folkekomediens sværmavede hygge. Historien følger hen over et par dage en ung forfatter, der desperat af sult og ensomhed driver omkring i byen. Filmen kortlægger subjektivt og feberhedt byens såvel som sjælens landskab gennem små begivenheder, som da den unge mand ærekært nægter at tage imod en almisse fra en forbipasserende og i stedet må stirre sig mæt på andres måltider. Et tilfældigt glimt af en ung kvinde på spadseretur, og den unge mands betagelse af hende, er filmens poetiske højdepunkt.

Gennem dette ved første øjekast trøstesløse univers lykkes det instruktøren Henning Carlsen at udfolde en fortælling, der vibrerer af humor og skildrer en glubende, eksistentiel livsappetit. Portrættet af den unge mand (svenske skuespiller Per Oscarssons livspræstation) trækker linjer tilbage i filmhistorien til Chaplins vagabondfigur, og filmens fotografering forener det bedste fra den klassiske sort-hvide tradition med det moderne kameras suggestive og rastløse kameraføring. Med til at løfte opgaven var bl.a. den modernistiske forfatter Peter Seeberg og Roman Polanskis komponist Krzystof Komeda, og filmen er også efter international målestok i særklasse.

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget.