Den franske kok Babette må i 1800-tallet flygte fra sit fædreland og havner ved skæbnens ugunst som tjenestepige hos to aldrende frøkener i et lille missionsk fiskerleje, hvor hun tåles men ikke trives. En dag vinder hun i lotteriet og insisterer på at bruge pengene på et stort og enestående festmåltid, der viser, hvilken kunstner hun er på sit felt. Hun er kunstneren og forføreren, som kan forgylde øjeblikket ved sin sanseåbnende madkunst. Det tragiske og komiske er, at hendes gæster er utrygge ved hendes talenter, som de betragter som syndige og derfor afviser.

Karen Blixens lille novelle forløses af Gabriel Axel i en række kontrastrige menneskeskildringer ført med let hånd. Personernes indskrænkethed antydes ubarmhjertigt, men også de fortrængte længsler og drømme, som lækkerierne lukker op for.

Filmens vemod er en stor del af dens charme, men komedieinstruktøren såvel som gourmeten Gabriel Axel fornægter sig ikke. Humoren sidder med til bords, maden spiller en central rolle i historien, og instruktøren har med smittende entusiasme kastet sig ud i at rekonstruere ægte skildpaddesuppe, Blinis Demidoff og lignende delikatesser.

Stéphane Audran er fremragende som den fremmede gavmilde fugl, og de store danske damer Bodil Kjer og Birgitte Federspiel spiller med tyngde, mens charmetrolden Jarl Kulle er filmens formildende galante islæt. Selvom filmen om Babette ikke for alvor kan hamle op med det litterære forlæg, så afsætter filmen en uafviselig aroma og smag af Blixens virtuose fortællekunst.

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget.