Danmark har i mange år været førende inden for vindmølleteknologi, og det skyldes blandt andet det pionerarbejde, der tidligt blev udført i forbindelse med udviklingen af Gedsermøllen. I 1950’erne var det endnu ikke fuldstændig indlysende, at hovedkilden til energi i Danmark skulle være fossile brændstoffer. Man var endnu ikke kommet sig efter krigstidens rationering, og man havde slet ikke forestillet sig det enorme energibehov, der ville opstå som konsekvens af 1960’ernes vækst.  

I andre lande blev der satset stort på vandkraft, selv i USA, der dengang havde masser af olie. Derfor er det egentlig ikke underligt, at man i et Danmark, der endnu ikke kendte til Nordsøens olie- og naturgasreserver, gjorde forsøg med udnyttelse af den ressource vi har allermest af: vind. Gedsermøllen pegede ud over de traditionelle små ‘klapsejlere’ ved at være den første store mølle, der ikke blæste i stykker, og den var første skridt i et udviklingsarbejde, der i dag har ført til en række mølletyper både i Danmark og i udlandet. Næste skridt – i hvert fald symbolsk, var Tvind-møllen, der for en hel generation kom til at repræsentere drømmen om et bæredygtigt energiforbrug. 

Mølledesign er et arbejde, der forudsætter et dybt kendskab til statik og vind, og som viser, hvordan design kan være en del af ingeniørfaget, når det er bedst. Møllerne er stille og roligt blevet et symbol på det nutidige Danmark, en væsentlig del af vores kultur, der møder os ved indsejlingen til København, og overalt i landet.

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget.