Dansk børneteater er rigt, varieret og på højt niveau. Det er svært at vælge en enkelt forestilling, men Steen Koerners hiphopnøddeknækker spænder vidt og blander tale, rap, musik og dans. Det er en klassiker i moderne form. 
   
Balletten Nøddeknækkeren med Pjotr Ilitj Tjajkovskijs musik havde premiere i Skt. Petersborg i 1892. Librettroen var skrevet over E.T.A Hoffmanns Nøddeknækkeren og Musekongen. Nøddeknækkeren er siden blevet juleballetten over alle og er selvskreven til en international balletkanonliste. Den Kongelige Ballet har danset to udgaver af Nøddeknækkeren, nemlig i 1971 (Flemming Flindt) og  2001 (Alexei Ratmansky og Mikael Melbye).
   
Steen Koerners opsætning er nytænkning med rod i traditionen, hvad angår handlingen såvel som det tekniske dansesprog. Ungdommens hiphopdans ryger op på scenen hos Steen Koerner, som dog har bevaret den klassiske balletteknik hos den skønne ballerina, der kan tæmme monsterhæren, som er ude på at røve Klara, æde hendes hjerte og mutere hende til et medlem af den hjernetomme monsterfamilie.
   
Den sødladne, traditionelle Nøddeknækker bliver hos Steen Koerner og co. en uhøjtidlig moralitet om det godes kamp mod det onde. Der er alvorlige sager på spil i denne forestilling, men det serveres med en vidunderlig humor både i rapperen Clemens’ tekster, i den melodisk bankende musik og i de ækvilibristiske dansenumre, hvor gadens hiphopdans begejstrer et ungt publikum fra 7 til 20 år. Og i øvrigt også betager voksne tilskuere. Nøddeknækkeren er allerede blevet en juleklassiker, der kunne genses både i 2004 og 2005.

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget.