Unionsmesteren i vores kalkmaleri Opstandelsen i Undløse Kirke på Sjælland fra 1430-50 er et sådant værk fra middelalderen, som i sin artistiske penselføring, sin motiviske originalitet, sin komposition rummer kvaliteter, vi kalder æstetiske, formelle og stilistisk fremragende, så det kan opfattes som et kunstværk med kanoniske værdier.

Det centrale i motivet er Kristus og graven, her er der mere physologicus i den, at det er et sarkofag og ikke klippehule, er almindeligt for tiden, at man tog, hvad man kendte, og da kongen, bispen og adel lå i sarkofag, gjorde Kristus det vel også, figuren er fint tegnet med naglehuller og hullet fra spyddet i siden, dog er en drejning af kroppen lidt interessant, manden står jo bogstavelig talt med det ene ben i graven, det giver en mærkelig vridning af kroppen, han må have bedt en af sine svende om at stå sådan, han må have brugt model.

Den lille stump landskab og det virtuost svungne gotiske planteornament bekræfter mesterskabet.

Kunsten her er international, eller så international, man kunne være, europæisk, den katolske kirkes universelle herredømme og de første opdagelsesrejser er i gang, kirken skaber det Europa, vi i dag er en del af, men kunstformen kalkmaleriet med bibelske motiver starter i den koptiske kirke i Ægypten et lille årtusinde før, i 700-tallet vandrer det gennem Grækenland og Balkan og starter heroppe i 1100-tallet, de samme motiver, de samme håndværksmæssige greb, men af og til bryder et værk igennem med originalitet og æstetisk kraft som i Undløse Kirke på Sjælland.

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget