Hvide, skarpe, intense, rytmiske, hvilende marmorfigurer: Thorvaldsens skulpturer tematiserer det heroiske, det fjerne og samtidig det indadvendte, det reflektoriske. Thorvaldsen selv befandt sig i overgangen fra oplyst enevælde til liberalisme, med borgerstandens autonome individ som verdens nye omdrejningspunkt. Virtuost forener hans værker tilsvarende den store form, det monumentale, med den individuelle, så at sige indre, erfaring – det offentlige og det private.

Gennembrudsværket Jason med det gyldne skind stod færdigt i ler 1803, i marmor 1828.  Menneskeguden Jason var en kendt mytologisk figur i oplysningstiden. I Thorvaldsens udformning er der referencer til Polykleitos’ Spydbærer og Canovas’ Triumferende Perseus fra 1800. Thorvaldsen har skildret Jason efter den heroiske færd; dramaet er afsluttet, implicit. Skulpturen rummer modstillinger og spændstige kontraster.

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget