Vikingecenter
Fyrkat |
|
|||||||||||||||||||||||
|
Fyrkat er kendt som én af Harald Blåtands store ringborge, som måske har været kaserne for hans frygtede jomsvikinger. Men på Fyrkat er der to vikingeseværdigheder - ja, faktisk næsten tre. Ved siden af den store ringborg ligger fyrkat-huset, som er en rekonstruktion af et af de 16 langhuse, som har ligget inde i den cirkelformede fæstning. Huset er bygget senere end det tilsvarende hus i Trelleborg på Sjælland, og det er derfor mere historisk korrekt ud fra det, man ved i dag. Kommer man fra Hobro ligger der knap én kilometer før ringborgen nogle helt anderledes vikingehuse. I modsætning til den runde fæstning, repræsenterer de gule huse en mere fredelig side af vikingetiden. De er en kopi af Vorbasse Storgård og fungerer som aktivitetscenter for vikingekultur. I modsætning til ringborgen er der i sommerhalvåret en næsten konstant lyd af værktøj og børn. Centret har en køkkenhave med de urter man dyrkede i vikingetiden, og varerne herfra bliver brugt til den varme mad som deles ud som smagsprøver hver onsdag. Centret er i høj grad et center med oplevelser for børn, og det benyttes derfor også til lejrskoler med overnatning eller til oplevelsesundervisning. Weekenderne er til gengæld mere tilegnet familier, og her er der stort set hele sommeren vikingegrupper eller enkeltpersoner som demonstrerer håndværk, falkejagt, heste, våben eller madlavning.
Vikingecenter Fyrkat Museet kan ligger kun omkring en kilometer fra byen Hobros centrum. Hobro har intercity-station, så man kan relativt let besøge stedet - også uden bil.
Åbningstider. Desuden holdes åbent i skolernes efterårsferie og påskeferien. Før jul holdes desuden et vintersolhvervsmarked den sidste lørdag før jul. Bortset fra vintersolhvervsmarkedet har centret ikke eget vikingemarked, men det ligger kun et par kilometer udenfor Hobro, som hver sommer holder vikingemarked på Sildehagen ved Mariager Fjord. Vikingecentret hører administrativt under Sydhimmerlands Museum. Find evt. flere informationer på museets hjemmeside. |
|||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||