Glade jul, dejlige jul
B.S. Ingemann, 1850

 

1.
Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
- lønlig iblandt os de går!

2.
Julefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang Herren i krybben lå,
evig er englenes sang,
- evig er englenes sang.

3.
Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunger om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang,
- salig er englenes sang.

4.
Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
- fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

Andre julesange og julesalmer:

Dejlig er den himmel blå
N.F.S. Grundtvig
(7 vers)

Et barn er født i Bethlehem
Af N.F.S. Grundtvig
(10 vers)

Højt fra træets grønne top
Af Peter Faber
(7 vers)

Glade jul, dejlige jul
Af B.S. Ingemann
(4 vers)

Julen har bragt velsignet bud
Af B.S. Ingemann
(3 vers)

Dejlig er Jorden
Af B.S. Ingemann
(3 vers)

Det kimer nu til julefest
Af N.F.S. Grundtvig
(9 vers)

Glade jul, dejlige jul er i international sammenhæng blandt de kendteste julemelodier. Den er muligvis verdens bedst kendte julesalme.

Musikken er skrevet i 1818 af den østrigske lærer Franz Xaver Gruber, som også var organist i kirken Oberndorf ved Salzburg, hvorefter kirkens hjælpepræst, Joseph Mohr, skrev den oprindelige tyske tekst, "Stille Nacht, heilige Nacht".

Sangen er oversat og bearbejdet til et utal af sprog. B.S. Ingemann skreg den danske udgave i 1850. Senere - i 1863 - kom den engelske udgave "Silent Night", som blev skrevet af præsten - og senere biskop - John Freeman Young fra Florida.

Musikken til Glade jul, dejlige jul bliver flittigt spillet på radio og tiv - overalt i verden i tiden op til jul.

Carl Nielsen har under titlen "Drømmen om Glade jul" - komponeret en variation over sangen.

Kilder:

WikiPedia

Danmarkshistorien.dk

Opskrift på andestegOpskrift på andesteg
Den rette middagsret til Mortens Aften, hvis man vil holde traditionerne i hævd
JulemarkederJulemarkeder
Oversigt over julemarkeder hele Danmark
Mere jul Links til flere julesider - herunder tip til, hvor man kan købe juletræ